Beskæring

Beskæring af hortensia – for optimal blomstring

Hotensia macrophylla, blomstre på 2-års skud. Næste års blomst udvikles allerede her i sensommeren. Klippes hortensia efter blomstring i Juli/august, vil den have tid til at udvikle nye blomster i de nye skud.

Når blomsterne mister deres farve og ikke længere er dekorative, kan man med fordel skære de visne/affarvede blomster af, således får planten plads til at udvikle de nye skud. Hvis man ønsker en tættere vækst er det også nu man kan klippe planten længere tilbage, uden man mister næste års blomstring.

Hvis den ”grove” beskæring, med ønske om en tættere vækst først udføres i oktober – når vi modtager planterne i drivhuset, vil planten ikke have tid til at udvikle blomsterne, og dermed vil planten stå grøn uden blomster næste år.

Sørg derfor for at beskære hortensia tidligt!

Beskæring af solanum

Solanum crispum har en enorm vækst og vil nemt sætte 1m lange skud i løbet af sommeren. De lange skud sætter dog ikke blomster og planten bruger stor energi på at udvikle dem.

Man kan med fordel klippe disse lange skud – skuddene kan kendes fra de andre skud, de bør klippes når de er 10-15cm lange. Derved sætter planten flere blomster og forbliver kompakt i væksten.
Beskæringen skal foretages løbende gennem sommeren.

Beskæring af nerie

Nerium Oleander blomstre på 2-års skud. Nerium bliver som mange andre planter lang i væksten og kan derfor med fordel klippes ind.

Man bør klippe 1/3 af de længste skud, så man stadig har 2/3 blomster bærende skud året efter. De nye skud vil komme hvor de gamle blade har siddet, så man kan godt lade ”stappe” stå inde i planten, for at have noget hvorpå de nye skud kan dannes.

Beskæring af oliven

Oliven vil med tiden blive ”bar” inde i kronen. Bladene ældes og falder af på de inderste grene og ny væksten sætter planter yderst i kronen, hvor der er mest lys.

Man kan derfor åbne kronen op, skære nogle af de større grene tilbage og dermed give lys til det inderste i kronen. Oliven kan også klippes helt tilbage – styning, hvorefter væksten vil blive meget tæt.

De nye skud kan fortsat studses, så man øger produktionen af nye skud gennem sommeren.

Beskæring af citrus

Citrus har ligesom oliven, stor vækst i de yderste skud. Planten vil derfor med tiden have lange løse grene, som ikke vil kunne bære frugterne.

Med citrus er det nødvendigt jævnligt at foretage beskæring af de lange nye skud. Citrus beskæres som andre frugttræer.

Blomstringen kommer på 2-års skud, hvorefter frugterne dannes. Det er derfor vigtigt at lade nogle skud være, så de kan sætte blomster som kan befrugtes og danne frugter.

Rust i pelargonia og fuchia

Rust sporerne er i luften omkring os og findes i mange typer i de hjemmehørende planter, det er derfor ikke muligt at undgå rusten 100%. rusten slår ikke planten ihjel, men får planten til at smide de angrebne blade. Når vejrforholdene ikke længere er gunstige for rusten, vil planten sætte nye skud.

Rust i pelargonier og fuchia kan dog behandles med midler som kan købes på planteskolen, det er det samme middel som bruges til rust i roser.

Vi beskærer planterne når de kommer her om efteråret. Rustsporer trives ikke om vinteren, hvorfor planterne vil sætte nye friske skud og stå sunde om foråret.